Aftentur: Sig månen langsomt hæver

Der er flere der spørger om jeg ikke fotograferer solnedgang. Endda nogen som jo synes det må være nemmere at fotografere solnedgang og aftenrøde – for så skal man ikke tidlig op om morgenen.

Jo, jeg fotograferer skam også solnedgang, aftenrøde og overgangen fra dagslys til aftenmørke. Men der er stadig – for mig – noget ekstra særligt ved solopgangen.

Der er dog også dage med aftenture – og dem har der også været mange af. Fælles for turene – både ved solopgang og solnedgang er overgangen og blandingen af lys og mørke.

I dag blev det en aftentur, hvor jeg blev mindet om salmen: “Sig månen langsomt hæver”. For der var både hvide tåger, skoven var næsten tavs og stille og ja, månen hævede sig langsomt – og skabte den sædvanlige optiske illusion af at være meget stor, så længe den var lige over horisonten.

Hos Højskolesangbogen gør de opmærksom på at salmen ikke kan lade sig gøre astronomisk på den tid af året, hvor den tiltænkt (2. vers omtaler sommeren) – men på denne tid af året kan vi godt opleve månen hæve sig. Og i dag faldt det sammen med at solen lige var gået ned.

Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
(1. vers af salme skrevet af Matthias Claudius ca. 1776)

Vers 5 bliver en bøn for mig – også i denne tid.
“Hjælp mig, Gud, at skelne”. Det synes jeg er meget vigtig bøn at bede – ligesom det er en vigtig praksis. Samtidig med man beder og prøver at praktisere at kunne skelne og være vis, ja, så har vi brug for at bevare det ydmyge og barnlige sind.

5. Gud Fader i det høje,
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,*
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!

I 6. og sidste vers er der for mig er der en pudsig, næsten morsom, og samtidig ærlig detalje. Bønnen fortsætter. Hjælp mig gud at finde hvilen i nattemørket. En længselsfuld bøn efter Guds fred, nådig hvile og trøst … og, nå, ja, husk også lige min syge næste – alle de andre. For sådan kan det nogen gange være.

6. Koldt nattens vinde sukke, mit øje vil sig lukke, giv mig, o Gud, din fred! Se nådig til min slummer, og trøst mig i min kummer, og trøst min syge nabo med!

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/…/sig-maanen-langsomt-haever/

#salmetekster #aftentur #sigmånenlangsomthæver #månen #måneopgang #bøn #ærlighed #elsketnoktilattalesandt #aftensuk

#hymns #eveningwalk #moon #moonrising #prayer #honesty #lovedenoughtotellthetruth #eveningsigh

Fyld rummet op med solopgang

foto fra 15/11-2018 fra feriebolig ved Gennerbugten. Fotograf: Morgensuk.dk – Nana Holm Green

Der er mange nutidige salmedigtere, som skriver vedkommende salmer. En af dem som jeg særligt fanges af er Iben Krogsdal, der har skrevet “Fyld rummet op med solopgang” i 2016. En stærk morgenbøn på 5 vers i ord og musik.

For mig – om at begynde i hvilen – om at blive vækket og vække andre – det begynder nogen gange i stuen eller soveværelset, stadig omslynget dynen og med en varm kop te (eller kaffe). Der kan bønne sukkes ud – krop og sind kan blive vækket, så mod på livet kan stå op sammen med solen.

Et par brudstykker fra Iben Krogsdals salme knytter jeg til dette foto – men du kan finde hele teksten på nettet.

”Fyld rummet op med solopgang
(…)
Rør os så det ryster
os på celleplaner
rør ved sjælens kyster
rør ved drømmens svaner
rør ved alt der gror

(…)
rejs igennem hjerner
rejs igennem stuer
rejs igennem os

3. Luk alle os som tøver ind
i livets undren. Giv os store sind
lad os finde modet
til at vække andre
så det går i blodet
at vi kan forandre
verdens onde gang (…)

Mørke og lys – sorg og glæde – kan være der samtidig

Tilbageblik til 7. oktober 2022 omkring kl. 08.10: En af de første morgenture i dét der dengang var mit nye lokalområde i en tid midt med flytning fra det københavnske til Sydsjælland. Logbogens morgensuk indeholdt en tegning der blev inspireret af morgenturen med spejlreflekskameraet. Det var længe siden Nikon’en havde været med på tur. Billederne her er dog taget med telefonens kamera.

Motivet med mørke og lys – her i form af nåleskovens silhuetter, der næsten kan minde om pigtråd hen over solopgangens lys og håb – og pigtråden formår ikke at holde lyset fanget. Personligt blev jeg igen mindet om at sorg og glæde ofte går sammen.

Knasende sprød og kold morgen

Fredag d. 22. november 2024, mellem kl. 7.40-8.25

Kold – og smuk morgen – med noget til både “sjæl og hjerte, sind og sanser”, som en af Kingos morgensalmer vist begynder med.
Der var ikke kun farver på himlen i øst, men også mod syd og vest var der de smukkeste lyserøde toner på himlen.
Næsten knitrende og sprød var morgenstunden – og møg kold. Selv med vanter på blev fingerspidserne ganske kolde, mens jeg prøvede at fange de forskellige indtryk. Men en morgenstund som denne ville jo ikke være sådan her, hvis det ikke var for kulden.
Ved marken var der ingen ko på isen – og det var heller ikke glat. Men på villavejenes fortove var det med at være forsigtig. Vær forsigtige alle sammen, hvis I er på farten i løbet af dagen.

Hjemmesiden er ved at vågne

Hjemmesiden MORGENSUK.DK er ved at vågne …
og i den kommende tid vil der blive vist flere eksempler på mine fotos af primært solopgange og morgenrøde.
Der vil også komme inspiration til at begynde dagen med morgensuk
– de korte eller længere.

Indtil da kan du kigge med på Instagram @morgensuk.dk, hvor jeg har delt fotos, refleksion og andet i flere år.

Vi ses snart igen.

Nana Green, amatørfotograf, kreativ sjæl og præst i frikirke.

Link til flyer om fotoudstillingen: Solopgange fra det høje